Østjyllands Politi er kommet med nye oplysninger efter den alvorlige episode under søndagens ligakamp mellem Skanderborg AGF og Fredericia Håndboldklub i Aarhus.
Politiet modtog omkring klokken 21 en anmeldelse om, at en vagt var blevet udsat for vold under håndboldkampen.
Vagten pådrog sig skader og blev efterfølgende indlagt.
I forbindelse med episoden sigtede politiet på stedet en 58-årig mand fra Fredericia for vold mod vagten.
Ifølge politiets oplysninger opstod situationen, da vagten tog kontakt til nogle af udeholdets fans.
Sagen er dog endnu ikke afsluttet. Østjyllands Politi arbejder fortsat på at klarlægge det præcise hændelsesforløb og efterlyser personer, der kan have været vidner til episoden.
Mens efterforskningen fortsætter, har politiet ikke yderligere oplysninger om sagen.
Fanklubbens – HK Ultras – formand melder nu ind om voldsepisoden der førte til anholdelse
HK Ultras har reageret på hændelsen og fortæller om samarbejdet med politiet, mens formanden samtidig sender en klar melding om vold og hærværk.
Håndbolddirektør og håndboldforman med samlet udmelding: Vi er meget berørte!
Fredericia Håndboldklubs ledelse satte efter kampen ord på den alvorlige episode og sendte sine tanker til den tilskadekomne frivillige og hans pårørende.
SAH giver status på voldsepisoden under ligakamp!
Skanderborg AGF reagerede selv kort efter uroen og fortalte, hvad der var sket med klubbens frivillige, som efterfølgende måtte på hospitalet.





























