Aalborg Håndbold har gennemført den største transferhandel i klubbens historie.
Den tyske landsholdsstjerne Juri Knorr forlader nordjyderne i sommeren 2027 og fortsætter karrieren hos Paris Saint-Germain.
Knorr kom til Aalborg fra Rhein-Neckar Löwen i sommeren 2025 på en treårig aftale. Dermed bliver opholdet i Danmark afsluttet et år tidligere end oprindeligt planlagt.
Paris Saint-Germain ønskede at hente den 26-årige bagspiller allerede inden kontraktudløb, og parterne er nu blevet enige om en løsning.
Aalborgs teammanager Martin Larsen sætter ord på forløbet og den historiske handel:
“Vi blev af Juri informeret om, at han gerne ville fortsætte karrieren i Paris, når hans kontrakt udløber her i Aalborg i 2028. Efterfølgende har klubben henvendt sig for at købe ham fri af aftalen et år før tid, og i fællesskab har vi derfor fundet en løsning, som alle parter er tilfredse med. Vi har i den proces fået opfyldt alle vores krav, hvilket har skaffet os den klart største transfer i Aalborg Håndbolds histori,” siger han til klubbens hjemmeside.
Knorr åbner op om blandede følelser efter kæmpe aftale
Juri Knorr fortæller selv om beslutningen om at forlade Aalborg før kontraktudløb og gør samtidig klart, hvad han vil nå i sin sidste sæson.
Har sikret erstatningen: Aalborg præsenterer ny stjerne snart
Aalborg har allerede sikret den spiller, der skal afløse Knorr, og Martin Larsen varsler, at den nye profil bliver præsenteret inden længe.
Frygtede det værste i sekunderne efter: Kæmpe lettelse for Aalborg-stjerne
Et sent vrid mod HØJ fik Knorr til at frygte en alvorlig ankelskade, men kort efter kom der markant bedre nyt fra Aalborg-lejren.





























