Patrick Anderson er fortsat ude, efter han brækkede næsen ved en træning tidligere på opstarten. Samtidig døjer Lukas Nilsson med problemer i akillessenen, mens sommerens nytilkomne stregspiller Anton Lindskog fortsat er plaget af rygproblemer.
Der er dog optimisme omkring de to svenskere, som efter planen kan vende tilbage til træningen i løbet af den kommende uge.
Lørdagens testkamp mod TTH Holstebro bliver samtidig et gensyn med Arnór Atlason, der tidligere både har været spiller og assistenttræner i Aalborg Håndbold, men som nu står i spidsen for holstebrogenserne.
Der er kampstart klokken 14.00 i en udsolgt KFUM Hallen i Aalborg.





























