Åbne håndboldhaller næsten hele døgnet rundt – bag spirende håndboldstormagt
Men de leverer alligevel en af turneringens største historier. Bag succesen står Óli Mittún, et navn håndboldfans bør vænne sig til, da han allerede har sat sit præg på internationale ungdomsturneringer med imponerende præstationer og i næste sæson skal spille for GOG.
Den færøske succes bygger på en unik talentudviklingskultur. På Færøerne har børn adgang til håndboldarenaer næsten døgnet rundt, hvilket giver dem mulighed for udvikle sig optimalt. Det har også medvirket til de stærke venskabser og en dyb holdånd blandt spillerne fra det lille samfund.
"Alle mine holdkammerater på juniorholdet er nogle af mine bedste venner. Kemien uden for banen er virkelig god. Vi er vokset op sammen." fortæller han i et inveriew med IHF.
Óli Mittún voksede op med håndbold tæt på sig. Hans far Petur var træner for klubben H71, hans søster Jana har spillet på det kvindelige landshold, der for nylig kvalificerede sig til VM 2025, og hans fætter er Elias Ellefsen á Skipagøtu, tidligere topscorer og All-Star-spiller ved VM for U21-herrer 2023.
Mittún har allerede en imponerende liste af bedrifter bag sig. Han blev topscorer og All-Star-centerback ved VM for U19-herrer 2023, MVP ved U18 EM i 2022, og topscorer ved U20 EM 2024. For svenske IK Sävehof, blev kåret til ligaens bedste centerback, og året efter blev ligatopscorer med 176 mål.
Ved VM i Polen har Mittún endnu en gang markeret sig som topscorer efter de tre første kampe, hvor Færøerne besejrede Nordmakedonien 33-28 og sikrede uafgjort mod Island, hvor Mittún satte det afgørende mål til 35-35 på straffekast i kampens sidste sekund.
Færøernes opskrift er simpel: Talent kombineret med passion og sammenhold. Mittún understreger selv i et interview med IHF vigtigheden af, at hallerne altid er åbne for børn og så roser han fansene:
„Vi har nok verdens bedste fans. Hver gang vi er til et VM eller EM, har vi næsten altid flest fans – måske bortset fra værterne.“