Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Afslører hemmelig kærlighed: Henny Reistad sætter ord på skifte

Henny Reistad åbner op i L’Équipe om sit skifte til Brest: Afslører en hemmelig kærlighed til Frankrig og et brændende ønske om at vinde Champions League.

Efter fredagens chokskifte til franske Brest Bretagne Handball fra sommeren 2027 sætter Henny Reistad nu ord på den opsigtsvækkende beslutning om at forlade Danmark efter seks succesfulde sæsoner i Team Esbjerg.

I et interview med den store franske sportsavis L’Équipe løfter den 27-årige norske verdensstjerne sløret for, hvad der fik hende til at tage springet til det ambitiøse projekt i Bretagne, hvor både personlig udvikling og et særligt forhold til det franske spillede ind:

“Nu åbner jeg et nyt kapitel. Jeg er blevet i Esbjerg i mange år, og det passede mig rigtig godt i forhold til min udvikling som spiller og menneske. Min kæreste bor her også. Men i dag er det rigtige tidspunkt til at udforske noget nyt og udvikle mig på en anden måde. Og for mig er det rette sted at vokse Brest. Der er så mange talentfulde spillere, og klubben er god til at rekruttere både i Frankrig og i udlandet. Samtidig valgte jeg udfordringen ved at tage til et andet land. Og så har jeg en hemmelig kærlighed til Frankrig. Jeg lærte fransk i tre år i skolen, og jeg vil gerne fortsætte med at lære sproget,” udtaler Henny Reistad til L’Équipe.

Brest har oparbejdet et ry for at have et astronomisk spillerbudget, men økonomien spillede ifølge nordmanden absolut ingen rolle i kontraktforhandlingerne. Motivationen er rent sportslig, og ambitionen er at løfte klubbens første Champions League-trofæ nogensinde foran det passionerede hjemmepublikum i Brest Bretagne Arena:

“Ja, selvfølgelig. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe Brest med at vinde Champions League. Det er også grunden til, at jeg valgte denne klub; de er kandidater til Final4 hvert eneste år. Hver gang jeg har spillet i Brest, har jeg haft et fantastisk indtryk. Arenaen er virkelig fed, og publikum er helt fantastisk – det er en unik og meget attraktiv oplevelse,” siger Reistad til L’Équipe.

Inden kursen sættes mod Frankrig, understreger Reistad, at hun har fuldt fokus på at vinde alt med Team Esbjerg i denne sæson, hvor holdene pudsigt nok allerede brager sammen i Champions League-gruppespillet den 17. oktober.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder