Team Esbjerg og Odense Håndbold blev ekspederet ud inden denne finaleweekend – Team Esbjerg mødte overmagten i CSM Bucuresti, imens Odense aldrig rigtig fik et ben mod de regerende mestre fra Györ.
Det betyder at Final4 holdene består af følgende: Györ, CSM Bucuresti, Brest Bretagne og Metz. Og selvom undertegnede har en stor forkærlighed for de franske hold, så er det de to første vi skal se an! For på dem finder vi en del danske landsholdsspillere.
For Györ, de regerende mestre, nykårede ungarske- og pokalmestre spiller Kristina Jørgensen, Sandra Toft og Helena Elver. Og hvor målvogter Sandra Toft først lige er kommet tilbage efter barsel, så venter der formentlig mange spilminutter til både Kristina Jørgensen og Helena Elver. Særligt Elver har haft en lynkarriere hos Györ, hun kom til småskadet, men lynhurtigt fik hun spillet sig til flere og flere minutter – det kulminerede ved, at hun i topopgøret mod rivalerne FTC tidligt på sæsonen, smadrede Jesper Jensens hold. Taktstokken i angrebet er hendes, og hendes hurtige fødder indgår i et forrygende samspil med hendes tidligere Odense-medspiller på højreback, Dione Housheer, og Bruna de Paula.
Modsat havde Kristina Jørgensen et lidt mere lunkent efterår, men efter VM-slutrunden og måske efter at skiftet til Metz blev offentliggjort, har Kristina Jørgensen formået at finde en god balance i at være frigjort, men disciplineret. Der vil altid være en vis risiko i Jørgensens spil, men hun søgt sin egen chance med mere fart, og det giver hun mere autoritet i hendes beslutninger – hvad enten det er på skud- eller assistdelen. I den tætte udekamp mod FTC, var det også et brag fra Kristina Jørgensen kilet op til lange hjørne, der lukkede kampen kort før tid.
Hos CSM Bucuresti er der dansk islæt på både bænken og i spillertruppen – selvom passet ikke er rødbedefarvet hos Bojana Popovic på trænerbænken, så er hun dansk landsholdsassistent, og hun taler stadig flydende dansk efter hendes karriere i Danmark i Slagelse og Viborg for cirka 15 år siden – imponerende! Popovic har haft en vild effekt på CSM Bucurestis mandskab, godt nok blev både mesterskab og pokaltitel tabt relativt tidligt – men det var et såret CSM mandskab som Adile Vasile, ikke evnede at få til at præstere på topniveau. Første effekt Popovic havde var på det mentale, hvor spillerne har vist et helt andet udtryk og senere også på det spillemæssige. Særligt integrationen af højrebacken Valeria Maslova, genopblomstringen af Elisabeth Omoregie, der inden slutrunden så noget uinspireret ud, har været iøjnefaldende. Men også bredden i spillet har hun fået med – det var ikke mange bolde, der endte hos fløjene, men nu er de også integreret i spillet, og det har gjort det nemmere for spillere som Anne Mette Hansen og Elisabeth Omoregie at lave deres dueller, eller lave krydsoplæggene til Maslova.
Anne Mette Hansen har ikke lavet et overvældende antal af mål i CSM, men hun har været skarp som, der lægger første tryk på modstanderforsvaret, og trække det skævt så Omoregie eller Maslova kunne få plads. Samtidig har hun været helt integral for den defensiv, der knækkede Team Esbjerg. Trine Østergaard har med alle den opmærksomhed Maslova trækker med sig, fået nogle gode vinkler at gå på, og både den stærke russer og Omoregie har et godt øje for den bundsolide danske højrefløj. Østergaard sidder tungt på den plads, så tungt, så stortalentet Mihaela Mihai, ikke har fået mange minutter på den plads. Forsvarsmæssigt er Trine Østergaard også en hel unik højrefløj, ligesom Marit Jacobsen og Elma Halilcevic, har hun et godt blik for at snuppe løse bolde, men også at bakke om sin højreback.
Sidst men ikke mindst, skal nævnes Emma Friis – den danske landsholdsfløj har i sin første 1,5 sæson ikke fået meget at arbejde med. Hvilket kan virke lidt overraskende, for det lignede ellers at legenden Cristina Neagu, efter sine sæsoner med en anden legende, franske Siraba Dembele, havde lært at få fløjspilleren med i spillet. Men samme autoritet har Emma Friis ikke helt haft, og den første sæson var uden det store præg fra den danske venstrefløj. Det betød også at skarpheden faldt når bolden så endelig kom derud – men i denne sæson, især efter trænerskiftet, er bolden blevet spillet væsentligt bredere. Samspillet med de øvrige bagspillere har gjort at vinklerne og timing i afleveringerne er blevet fundet mellem Friis og de andre, og hun har leveret et flot stykke arbejde. Fløjspillernes rolle for CSM bliver vigtig, da de uden de bredde i spillet, godt kan blive en smule stereotype i spillet: Et hårdt tryk fra bagspillerne og en dygtig stregspiller – men med leveringsdygtige fløje, kan de sprede spillet en del mere.
Det bliver spændende at se om danskerne lever op til deres flotte form i både Györ og CSM og om det rækker til den absolutte triumf i kvindernes Final4!
