København Håndbold og Viborg HK mødes i dag i kvindernes DM-semifinale.
Højre back Anne Cecilie de la Cour forudser nogle tætte kampe, selvom København Håndbold har haft et godt tag på Viborg i sæsonen.
Anne Cecilie de la Cour roser holdets koncept og udtaler til Viborg Stifts Folkeblad, at det bliver svært for Viborg at spille i Frederiksberg-Hallerne i eftermiddag. Hun udtaler til avisen:
“Vi er vanvittigt svære at slå på hjemmebane. Vi tabte ikke på hjemmebane i hele grundspillet, og Esbjerg er det eneste danske hold, som har vundet på vores bane i denne sæson. Frederiksberg-Hallerne er et svært sted at spille, og det håber jeg også, at VHK får at mærke.”
Anne Cecilie de la Cour har været ude store dele af denne sæson på grund af graviditet, men hun har gjort lyncomeback blot 10 uger efter fødslen.
Kampen mellem København Håndbold og Viborg HK fløjtes op i dag kl. 14.10.
.





























