Antonio Serradilla står søndag over for et særligt gensyn, når SC Magdeburg tager imod TVB Stuttgart i Bundesligaen.
Den 27-årige spanier forlod netop Magdeburg til fordel for Stuttgart efter sin første sæson i klubben, hvor han var med til at vinde Champions League i 2024/25.
Målet med skiftet var en større rolle, men opholdet blev kort. Allerede denne sommer vendte Serradilla tilbage til Magdeburg på en treårig aftale.
Forud for gensynet taler cheftræner Bennet Wiegert åbent over for Bild om spanierens afstikker:
“Hvad jeg altid siger, og som han konstant må høre på: Det er ærgerligt, at han ikke havde tålmodigheden. Den omvej skadede ham bestemt ikke, men for mig var den unødvendig – han kunne lige så godt være blevet her. Der bliver truffet beslutninger, og når de træffes, må man stå ved dem. Nu er vi bare glade for, at han er tilbage,” siger Wiegert.
Serradilla har samtidig været med til at lukke et vigtigt hul hos Magdeburg efter skaden til Elvar Örn Jónsson.
Spanieren har været på banen i samtlige otte ligakampe i denne sæson og kan nu se frem til mødet med sine tidligere holdkammerater fra Stuttgart.
Antonio Serradilla advarer mod Erik Balenciaga før Magdeburg-brag
Serradilla pegede tidligere på Erik Balenciaga som en central trussel, da Magdeburg stod foran en vanskelig Bundesliga-opgave mod MT Melsungen.
Saugstrup og Magdeburg slog til efter pausen – nu er avancementet sikret!
Magdeburg vendte et pausenederlag mod Kielce til 30-27 og sikrede allerede efter fire sejre sin billet videre i Champions League.
Magdeburg stormer til tops: Træner i ren ekstase efter sejr
Bennet Wiegert var særligt begejstret for forsvaret og samspillet med hjemmepublikummet efter Magdeburgs markante 32-26-sejr over THW Kiel.





























