Axnér om stor profil: Uvist hvornår hun er klar igen
Team Esbjerg og København Håndbold mødtes onsdag aften i tredje runde af Kvindeligaen. Vestjyderne sikrede sig en favoritsejr på 34-27 i Frederiksberg-Hallen, selvom de måtte klare sig uden deres norske stjernespiller, Nora Mørk.
Mørk holder pause efter en krævende sidste sæson, der blandt andet inkluderede OL, som strakte sig helt frem til kort før den nye sæson begyndte.
Selvom Esbjerg-cheftræner Tomas Axnér naturligvis helst så Mørk tilbage på banen, respekterer han behovet for, at hun får den nødvendige tid til at komme ovenpå igen
“Det er klart, at det er den medicinske og fysiske stab omkring Nora, der afgør det. Selvfølgelig vil vi gerne have hende i spil, for hun er en fantastisk spiller og vigtig for Team Esbjerg,”
“Men hun skal heller ikke spille med smerter, og vi har en lang sæson foran os. Det tager den tid, det tager. Det er ikke mig, der afgør det.”, fortæller han til TV2 Sport.
Team Esbjergs næste udfordring bliver i Champions League, hvor de møder Brest Bretagne lørdag kl. 18.00.