Bjerringbro-Silkeborg har sikret sig et af klubbens store fremtidshåb på en lang aftale.
Den 20-årige venstreback Hjalte Sinding har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2030. Tidligere på året blev han kåret som Årets Talent i klubben.
Sinding begyndte med håndbold som seksårig i Søndermarkens IK i Viborg og kom via Silkeborg Efterskole og Voel til BSH Ungdom som andenårs U17-spiller.
Så sent som i februar skrev han under på en etårig aftale, men efter sin udvikling er han nu blevet belønnet med en langsigtet kontrakt på ligaholdet.
“At kunne skrive under betyder rigtig meget for mig og var kun noget, jeg turde drømme om, da jeg løb rundt i hallen i SIK. Det er derfor en stor tillidserklæring fra BSH, og jeg er både stolt og glad for, at klubben tror så meget på mig,” siger Hjalte Sinding og understreger samtidig sit fokus på den fortsatte udvikling:
Cheftræner Dennis Bo Jensen fremhæver især Sindings defensive kvaliteter og ser samtidig muligheder for at udvikle ham yderligere i det offensive spil.
Sportschef Peter K. Bertelsen peger på den nye kontrakt som et resultat af BSH’s arbejde med akademiet og vejen fra ungdomshåndbold til ligaholdet.
Hjalte Sinding står foreløbig noteret for seks ungdomslandskampe for Danmark.
Scoring mod mestrene gav gåsehud: Unge profiler bider sig fast på BSH-mandskabet
Lasse Dolberg og Noah Kamp har allerede taget springet fra BSH’s ungdomsmiljø til ligaholdet, hvor begge har fået deres officielle debut.
Usårlig Rasmus Lauge i vild opvisning
Rasmus Lauge ramte 13 gange på blot 14 afslutninger, da Bjerringbro-Silkeborg besejrede Skanderborg AGF 35-31 efter en periode med skadesproblemer.
Hvad bringer fremtiden for rutineret BSH-kriger?
Anders Zachariassen har kontraktudløb til sommer og ønsker at blive i BSH, mens sportschef Peter K. Bertelsen holder døren åben for en forlængelse.



























