Burgaard fortryder ikke at spille med skade til OL: Det var det hele værd
De danske kvinder tog en medalje med hjem fra OL i Paris i sommer, hvor de vandt bronze med Louise Burgaard på holdet.
Det havde dog en pris for den danske profil, der spillede med en skade under turneringen i sommer, og det kunne hun for alvor mærke efter OL.
Hun gik derfor glip af sæsonstarten i hendes klub Odense Håndbold, og det er først nu her, hun er begyndt at spille for dem lige så stille.
Burgaard fortryder dog ikke hendes valg, og hun ville være villig til at gøre det hele igen for at spille OL for Danmark.
- Jeg havde gjort det hele igen. Det var det hele værd. At jeg så ville ønske, det kunne have været anderledes, og at jeg kunne have spillet uden smerter og en tredjedel bristet akillessene, det havde da været fantastisk, men nu var det, som det var, siger Burgaard i et interview med TV2 Sport.