Chao Zhais forældre blev alvorligt bekymrede, da hun mødte en dansk mand.
Hun var utrolig elegant på en håndboldbane og en yderst sympatisk person.
Politiken har et længere interview med Chao Zhai, hvor hun fortæller, at det oprindeligt var planen, at hun skulle rejse tilbage til Kina. Men hun blev forelsket og fik børn, og her, 25 år senere, er hun stadig i Danmark. Hun har spillet en stor rolle i talentudviklingen i Viborg gennem flere år og har desuden bidraget til udviklingen af håndbolden i Kina ved flere lejligheder.
Mødet med Danmark og den danske kultur var dog ikke let. Politiken skriver følgende:
“Chao Zhai græd, når hun en gang om ugen ringede hjem til sine forældre, men først da hun fik en dansk kæreste, blev de for alvor bekymrede.”
Chao Zhai blev i 2002 kåret til verdens bedste håndboldspiller og var med til at vinde Viborgs første Champions League-titel samt både DM og den danske pokalturnering i 2006.