LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Dagens fødselar(er)

I dag kan den tidligere Bjerringbro FH-spiller, Sofie Lauge Schmidt, fejre sin 25 års fødselsdag.

Bagspilleren spillede fra 2012 til 2013 og igen fra 2014 til 2017 i 1. divisionsklubben Bjerringbro FH.

I sæsonen 2013/2014 tog 18-årige Sofie Lauge Schmidt til Viborg HK, hvor hun skulle være med på U18-holdet. Hun nåede at spille en enkelt kamp for ligamandskabet, da hun den 21. januar 2014 fik ligadebut i opgøret på hjemmebane mod Nykøbing Falster Håndboldklub.

Den tidligere fløjspiller, Emilie Frølich Sørensen, kan ligeledes fejre sin fødselsdag i dag. Emilie Frølich Sørensen startede sin seniorkarriere i Ringsted/Roskilde HK, hvor hun var holdkammerat med den tidligere landsholdsstreg Mette Gravholt.

Fra 2009 til 2014 tørnede hun ud for 1. divisionsklubben Roskilde Håndbold og fra 2014 til 2017 spillede hun i Virum-Sorgenfri HK.

Af internationale damespillere kan disse fødselarer nævnes:

Den russiske landsholdsbobler Lada Samoyenko, som i denne sæson har tørnet ud for det storsatsende hold fra CSKA Moskva, hvor danske Jan Leslie står ved roret. Inden da tørnede hun ud for HC Kuban i fire sæsoner.

Den tidligere OL-guldvinder og dobbelte VM-guldvinder, Polina Viktorovna Vyakhireva, kan fejre sin 33 års fødselsdag i dag. I de seneste to sæsoner har hun tørnet ud for det russiske mesterhold fra Rostov-Don.

Fløjspilleren er fortsat med i nettotruppen på det russiske landshold, og hun var således en af Ambros Martins udvalgte til VM-slutrunden i 2019 i Japan, hvor russerne sikrede sig bronze.

Europamester.dk ønsker dem alle et stort tillykke med fødselsdagen!

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder