Dermed stopper samarbejdet efter to sæsoner, hvor danskeren i indeværende sæson har været en del af anførergruppen og samtidig er holdets topscorer.
Det er tidligere meldt ud, at målvogter Mathilde Berner Rømer vender tilbage til Danmark, hvor hun har indgået aftale med Høj Elite. Nu står det altså også klart, at Eibergs fremtid ligger uden for klubben, og at hun fortsætter karrieren i Sydeuropa.
Eiberg kom til Fredrikstad fra Ajax København for to år siden og har siden haft en central rolle både sportsligt og i truppen. Hun har bidraget med mål og assists og har været en fast del af holdets lederskab.
Maja Eiberg siger i pressemeddelsen:
“Der skal lyde et kæmpe tak til alle i og omkring klubben, som helt fra start gav mig en stor tryghed i en ellers fremmed by. De har været med til, at jeg nu tør tage videre på et eventyr, jeg aldrig havde troet, jeg ville turde. Det vil jeg for evigt være taknemlig for. At være i en klub der møder folk med så stort tillid og tro på tingene er noget helt specielt, og jeg er utroligt stolt af at være en del af den.”
Sportslig leder Thomas Henriksen udtaler:
“Maja har haft stor betydning for os i de to sæsoner. Hun har været en ledertype, vi har kunnet stole på, og en spiller, der altid har givet alt for trøjen.
Nu venter nye eventyr i Sydeuropa, og selv om afskeden er vemodig, er klubben stolt af den udvikling, hun har haft.”





























