LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Dansk brag: Vi skal håbe at de har en dårlig dag

Borussia Dortmund har stor respekt for Team Esbjerg inden søndagens danske brag, mens også Kathrine Heindahl glæder sig.

Team Esbjerg og BV Borussia Dortmund står søndag over for hinanden i Champions League, hvor begge hold har fire point, men Esbjerg ligger nummer fire i gruppen og Dortmund nummer seks.

For Esbjerg handler kampen om at genfinde rytmen efter nederlaget til Bistrita, mens Dortmund jagter sin første udebanesejr efter et klart nederlag i Metz.

"Det er altafgørende, at vi får en sejr mod Borussia Dortmund. Hvis de to øverste pladser er uden for rækkevidde, er det vigtigt, vi får den tredjeplads. I Champions League handler det om at samle så mange point som muligt, og når man endelig spiller hjemme, bliver det endnu vigtigere at udnytte den fordel, siger Esbjergs stregspiller Kathrine Heindahl til Eurohandball.

Hos Dortmund ser tidligere Esbjerg-spiller Kaja Kamp Nielsen frem til et gensyn med sin gamle klub, som hun har stor respekt for.

“Alt kan ske. Men vi skal præstere på vores absolut bedste og håbe, at Esbjerg – og især Henny Ella Reistad – har en dårlig dag. De spiller i et højt tempo, er fremragende i forsvaret, og i Henny Ella Reistad har de, efter min mening, ligaens bedste spiller. For mig er Esbjerg et af de stærkeste hold i Champions League,” siger Kaja Kamp til mediet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder