Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Dansk cheftræner får erfaren landstræner som sparringspartner

Den danske cheftræner Rasmus Overby får en ny profil med i trænerstaben i svenske Skara HF, hvor Henrik Signell tilknyttes som sparringspartner.

Signell, der er landstræner for Hollands kvindelandshold, skal blandt andet bidrage til udviklingen af holdets taktiske spil samt trænerteamet. Cheftræner Rasmus Overby og sportschef Gunilla Flink glæder sig over aftalen:

»Vi vil fortsætte med at udvikle Skara HF – ikke kun på banen, men også uden for den. Da muligheden opstod for at tilknytte en træner med Henriks erfaring og kompetencer, var der ingen tvivl,« siger HF-træneren i en pressemeddelse og fortsætter:

»Vi arbejder hårdt hver dag med ambitionen om at blive lidt bedre, end vi var i går, i alt hvad vi gør. Dette samarbejde er endnu et skridt i den udvikling og giver os mulighed for at udvikle trænerteamet, styrke vores lederskab og skabe endnu bedre forudsætninger for en fortsat håndboldmæssig udvikling i Skara HF.«

Skara HF og Henrik har gennem et stykke tid talt om mulighederne for et samarbejde.

»Det bliver meget spændende at arbejde sammen med Rasmus, som er en meget kompetent træner og leder. Vi har samme syn på, hvordan håndbold skal udvikles,« siger Henrik, der er landstræner for det hollandske kvindelandshold.

Signell ser det som sin primære opgave at fungere som sparringspartner for Overby og resten af trænerstaben.

»Jeg blev meget glad, da jeg fik forespørgslen om at blive en del af Skara HF, som jeg synes er en klub med en spændende fremtid,« siger Henrik.

»Det er selvfølgelig Rasmus, der fortsat skal styre arbejdet, men der er altid muligheder for at udvikle alting. Jeg ser frem til dialogen, som jeg også betragter som et godt skridt for mig personligt.«

Signell skal være til stede i Skara mindst én gang om ugen. Arbejdsopgaverne handler om udvikling på både individuelt niveau og gruppeniveau. Fokus vil være på taktiske prioriteringer, forsvars- og angrebsspil samt coaching under kampene.

Henrik Signell har en lang meritliste. Efter sin aktive spillerkarriere har han blandt andet trænet Sävehofs kvindehold, som vandt fem svenske mesterskaber, været landstræner for det svenske kvindelandshold i fire år, trænet IFK Skövdes herrehold i tre sæsoner og været landstræner for Sydkoreas kvindelandshold. Siden 2024 har han været landstræner for Hollands kvindelandshold.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder