Det franske storhold bliver samtidig modstander for flere af Storhamars nye spillere, der skal forsøge at finde sig til rette på den europæiske scene.
»Vi har fået mange nye og spændende spillere ind, men de har kun lidt erfaring med Champions League-spil,« siger Storhamar-træner Kenneth Gabrielsen til klubbens hjemmeside.
En af de nye spillere er Christina Pedersen, som står foran sin første Champions League-kamp. Og debuten bliver af den svære slags, da den kommer mod sidste sæsons vindere af turneringen.
Storhamar har mistet flere profiler fra sidste sæson, blandt andre på grund af skader og graviditeter, og Gabrielsen forventer derfor, at det tager tid at få den nye trup til at spille sammen.
»Det bliver spændende at se, hvordan vi får det til at fungere over tid, og hvordan de enkelte spillere og vi som hold kan præstere i Champions League – både på kort og længere sigt,« siger han.





























