Lene Rantala knyttes til trænerstaben i Vipers
Den danske landsholdslegende skal træne Katrine Lunde og de andre keepere i Vipers Kristiansand.
Den 53-årige dobbelte OL-guldvinder Lene Rantala har tidligere været en del af trænerteamet hos sin tidligere klub Larvik HK, og er i øjeblikket tilknyttet det norske ligalandshold og ungdomslandshold som målmandstræner.
Nu skal hun derudover arbejde for det forsvarende Champions League-vindere og norske mestre fra Vipers Kristiansand. Det skriver norske Fædrelandsvennen.
I Vipers kommer Rantala dermed til at arbejde sammen med en anden ikonisk keeper, den norske landsholdsmålmand Katrine Lunde, samt den kommende Herning-Ikast Håndbold-keeper Andrea Austmo Pedersen og den kommende CSM Bucuresti-keeper Evelina Eriksson, der tilsammen udgør Vipers' målmandstrio.
Lene Rantala er særdeles bekendt med norsk håndbold, hvor hun tørnede ud for Larvik i hele 17 sæsoner. Med det danske landshold tog hun foruden to olympiske guldmedaljer også et VM-guld og tre EM-guldmedaljer.