FTC-Rail Cargo Hungaria udraderede Borussia Dortmund med hele 39-25 efter en magtdemonstration i anden halvleg, hvor ungarerne scorede vanvittige 23 mål.
Tyskerne fulgte ellers godt med frem til pausen ved stillingen 16-13, men efter sidebyttet lukkede den danske landsholdsmålvogter Anna Kristensen fuldstændig af mellem stolperne. Med 18 redninger og en redningsprocent på imponerende 42 procent lagde danskeren fundamentet for en afgørende 7-0-stime for værterne. Offensivt førte Petra Simon og Katrin Klujber an med hver otte scoringer.





























