Dansk landsholdstalent forlænger med Ikast Håndbold
Endnu et lokalt talent forlænger sin aftale i Ikast Håndbold. Her har Cecilie Brandt sat sin underskrift på yderligere to år i den midtjyske klub. Brandt er selv vokset op med masser af håndbold i netop Ikast Håndbold, og det glæder også direktør Daniel Grønhøj, at klubben nu kan lægge endnu to år på hendes aftale.
”Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet enige om at forlænge aftalen de kommende tre sæsoner. Cecilie Brandt havde kontrakt for den kommende sæson, men med den udvikling, hun har taget, har hun fortjent en ny kontrakt.”
Kontraktforlængelsen med Cecilie Brandt sætter også en stor streg under, at talentudviklingen i klubben leverer et stort potentiale til førsteholdet. Cecilie Brandt har selv været en del af ungdomssystemet, inden hun blev træningsspiller på ligaholdet og nu en fast del af vores førstehold, mens hun også har fået hendes landsholdsdebut. En udvikling der glæder Daniel Grønhøj.
”Det er en perfekt udvikling for Cecilie, men det viser også, hvad vores klub kan og hvordan vi kan udvikle unge spillere i vores miljø til at nå højeste niveau. Jeg tror meget på Brandt og er overbevist om, at vi kun har set toppen af isbjerget. Hun kommer til at udvikle sig meget de kommende år, og vil få en stor rolle hos os i forhåbentlig mange år.”
Cecilie Brandt selv glæder sig også over sin forlængelse og ser frem til de kommende år i den midtjyske klub og den gule trøje.
”Jeg er glad og stolt over at skulle spille i Ikast Håndbold de kommende sæsoner. Jeg har været igennem en god udvikling de seneste år i klubben. Jeg glæder mig til at fortsætte med at udvikle mig i de rammer, vi har omkring holdet.”
Pressemeddelelse fra Ikast Håndbold