Det Europæiske Håndboldforbund har besluttet, at aldersgrænsen for dommere, skal hæves. Det vil sige, at aldersgrænsen nu hæves til 55 år frem for de 50 år, som det var tidligere. Dette blev for nyligt besluttet på et møde i EHF’s komité i Oslo.
Ændringen kommer i kølvandet af, at IHF tilbage i april, tog samme beslutning. I det tyske håndboldforbund er der ingen øvre aldersgrænse for de dommere, der dømmer i Bundesligaen, men de regelmæssige fysiske tests har en betydning.





























