Det danske herrelandshold hylder én særlig person
Da Danmark i går kunne fejre OL-guldet efter en storsejr over Tyskland, vakte det opsigt, da flere danske spillere efter kampen gik hen til assistenttræner Henrik Kronborg for at kysse ham på maven.
Denne gestus havde en særlig betydning, idet Kronborg bar en trøje med et billede af holdets sædvanlige holdleder, Kai Johansen, som desværre måtte melde afbud til OL på grund af sygdom.
Om Kai Johansens betydning for holdet udtaler Henrik Møllgaard,
“Kai er en lige så stor del af det her guldhold og har været en fast bestanddel af holdet i så mange år.” siger han til BT, og tilføjer,
“Vi havde nogle dage, hvor vi tænkte ‘hvad fanden gør vi uden Kai?’”
Den danske forsvarsspecialist sender da også en varm hilsen til holdlederen,
“Vi savner ham og tænker ekstra på ham i dag. Vi sender ham de varmeste tanker og håber, at han har det godt.”.