LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Er det muligt for Enderleit, Mensing og Melsungen at blive tyske mestre?

MT Melsungen har været den helt store overraskelse i denne sæson og er lige nu, at finde på den øverste placering i Bundesligaen.

Med sejre over blandt andet SC Magdeburg har MT Melsungen skabt sig en solid position som en af favoritterne i den tyske Bundesliga. Spørgsmålet er, om holdet med de to danske spillere, Nikolaj Enderleit og Aaron Mensing, kan tage skridtet og vinde mesterskabet.

Under træner Roberto García Parrondo har holdet løftet sig markant. En stærk defensiv med spillere som Adrian Sipos og David Mandic giver målmand Nebojsa Simic optimale arbejdsbetingelser, og Simic leverer i øjeblikket på absolut topniveau.

Holdet scorer desuden bredt – hele ti forskellige spillere bidrog med scoringer i sejren over Magdeburg – og har en dyb trup, der klarer både Bundesliga og europæiske kampe. Dette gør MT Melsungen til et hold, som mange modstandere nu frygter.

De danske profiler har også sat deres præg. Enderleit bidrager især til den stærke defensiv, mens Mensing er en vigtig brik i angrebet. Begge spillere har erfaring fra store kampe og kan blive afgørende i de kommende opgør.

Selvom spillet er imponerende, holder MT Melsungen sig ydmyge. Klubben udtrykker, at målet primært er en topplacering, men modstandere som Magdeburg og Flensburg peger på Melsungen som en seriøs mesterskabskandidat. 
"Måske en fjerde- eller tredjeplads er mulig, men at tale om mesterskabet - det ville være for tidligt," siger Simic i følge tagesschau.de.

Fredag venter en svær udekamp mod Eisenach – endnu en test for de nordhessiske underdogs. Kan de to danskere og deres hold holde formen, er chancen for en historisk triumf i den tyske Bundesliga bestemt inden for rækkevidde.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder