Alligevel lykkedes det at hente sejren efter en stærk anden halvleg, og cheftræner Claus Mogensen hæftede sig især ved holdets evne til at finde løsninger i en svær situation.
Det blev en kamp med blandede følelser for Ikast Håndbolds cheftræner Claus Mogensen, da hans mandskab besejrede København Håndbold.
For selvom sejren kom i hus, måtte Ikast undervejs se to af holdets profiler, Emma Lindqvist og Stine Skogrand, forlade banen med skader.
Alligevel var det glæden over præstationen, der fyldte mest hos Ikast-træneren efter slutfløjtet.
– Jeg er mest glad over sejren. Det er, fordi jeg synes, det var en meget, meget flot præstation i anden halvleg. Jeg synes, at pigerne gjorde det godt, fortæller Claus Mogensen til Europamester.dk.
Særligt defensiven og målvogter Amalie Milling spillede en afgørende rolle i, at Ikast formåede at tage kontrollen over opgøret, selvom skaderne tvang holdet til at finde nye løsninger.
– Det, som vi har været gode til indtil hver sæson, det har jo været at dække godt op, og det gjorde vi, og så står Amalie Milling rigtig godt også. Men de skulle virkelig kæmpe for at lave mål, København, og det gav os en ro, selvom vi lige mistede et par bagspillere i løbet af kampen.
Samtidig glædede Mogensen sig over, at de tilbageværende spillere formåede at finde hinanden offensivt.
– Og så fandt de, Maria, Victoria og Jamina, de fandt jo også roen sammen i anden halvleg, så det var jeg meget glad for at se.
Det var ellers langt fra optimale arbejdsbetingelser for Ikast-træneren. Først måtte Emma Lindqvist udgå uden at vende tilbage på banen, og senere blev også Stine Skogrand tvunget til at forlade opgøret.
To skader, der naturligt skabte udfordringer for Ikast, men som Mogensen ikke havde tid til at dvæle ved under kampen.
– Jeg synes, at det er ærgerligt, men det kan vi jo ikke tillade os at stå og tænke for meget over i en kampsituation, når vi så er nødt til at finde løsningerne. Det er jo bare en del af gamet.
– Det er jo ærgerligt, at det er to nøglespillere for os, men det er sådan, det er, siger han.
Skaderne satte dog deres tydelige præg på Ikasts offensive spil i slutningen af første halvleg, hvor holdet ifølge cheftræneren mistede noget af den struktur, der normalt kendetegner spillet.
– Vi kom lige ind i en periode i slutningen af første halvleg, hvor vi søgte lidt for meget efter dem. Og så fik vi en fin snak i halvlegen, og så synes jeg, at vi var meget afklarede i anden halvleg, så det er jeg rigtig glad for.
Ifølge Claus Mogensen var problemet i slutningen af første halvleg, at Ikast begyndte at søge individuelle løsninger frem for at holde fast i det kollektive spil.
Fraværet af de to profiler betød, at holdet i en periode mistede den offensive rytme.
– Det blev tilfældigt. Vi spillede ikke det spil, som vi går og træner på. Vi løb bare og kastede lidt til hinanden og håbede, at der var nogen, der lige lavede et gennembrud eller scorede et mål i stedet for, at vi spillede kollektivt, forklarer Mogensen.
I pausen fik Ikast-træneren og spillerne imidlertid rettet op på problemerne, og det kom til udtryk efter sidebyttet.
Her fandt Ikast tilbage til det kollektive udtryk, samtidig med at det solide forsvarsspil gjorde livet vanskeligt for København Håndbold.
– Og det fik vi virkelig samlet op på. Det var en flot anden halvleg, fastslår Claus Mogensen.
Dermed kunne Ikast-træneren glæde sig over både sejren og den måde, hans spillere reagerede på modgangen.
Tilbage står dog bekymringen om skaderne til Emma Lindqvist og Stine Skogrand, der begge måtte udgå undervejs.
