Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Dramatisk finale i W16 European Open 2024

Det blev til guld til Schweiz efter en yderst dramatisk finale mod Tyskland.

D. 1. til 5. juli løb Women's 16 European Open 2024 af stablen i Sverige. Her stillede 20 hold til start og det hele kulminerede i en yderst dramatisk finale mellem Schweiz og Tyskland, der var en gentagelse, af den allerførste kamp i turneringen. Forskellen på de to kampe var, at Tyskland vandt den første, mens Schweiz vandt den anden - og vigtigste - kamp. 

Finalen gik i forlænget spilletid og derefter i straffekastkonkurrence, hvor Schweiz trak sig sejrrigt ud med cifrene 34-31. Ungarn slog Frankrig i bronzekampen.

I finalekampen blev den helt store profil Nora Emmenegger fra Schweiz, hvis storesøster, Mia Emmenegger, netop har underskrevet en to-årig kontrakt med norske Vipers Kristiansand. Nora Emmenegger blev topscorer i finalen med hele 12 mål, og gik ud af turneringen som nummer to på topscorerlisten, kun overhalet af færøske Amilia Joensen.

Spanien, der var forsvarende mestre, endte på 6.-pladsen, efter et et-måls nederlag til Sverige i kampen om 5./6.-pladsen. 

Med Schweiz' sejr bekræfter de endnu engang, at kvindehåndbolden i det lille land, er fremadstormende. Her fik de blandt andet en 7.-plads ved W19 EHF EURO 2023 og en 13.-plads ved W17 EHF EURO 2023.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER