Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Efter tysk chok-nederlag: "Jeg ved ikke, hvad der skete"

Tyskland var klare favoritter, da de i deres første OL-kamp led et nederlag til Sydkorea.

De tyske håndboldkvinder led et overraskende nederlag på 22-23 mod undertippede Sydkorea i deres første OL-kamp.

Profilerne Alina Grijseels og Emily Bölk kæmpede for at holde tårerne tilbage, mens venstre fløj Antje Döll lod følelserne få frit løb, da hun efter kampen mødte pressen,

"Jeg ved ikke, hvad der skete. Vi har knoklet røven ud af bukserne i fem uger. Det er skidt, når man ikke belønnes for det. Vi taber kampen i angrebet," udtalte Döll, der var tyskernes topscorer, til handball-world.

Nederlaget er et stort slag for Tyskland, der nu må håbe på at nå kvartfinalerne i en stærk OL-pulje, der blandt andet inkluderer Danmark, Norge og Sverige.

Den 35-årige fløjspiller vælger dog at holde fast i optimismen, 

"Der er stadig intet, der er afgjort," afslutter hun.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER