Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

EH Aalborg mister profil: Klar til nye udfordringer

Profilen Mette Brandt forlader EH Aalborg efter sæsonen.

Håndboldkvinderne fra EH Aalborg må til sommer desværre sige farvel til den stærke bagspiller Mette Brandt, som efter 3,5 år i klubben har valgt at søge nye udfordringer. Det skriver klubben i en pressemeddelse.

“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i EH Aalborg har brugt meget tid og mange kræfter på at forlænge aftalen med Mette, men hun har valgt, at der skal ny energi til, og det respekterer vi selvfølgelig,” lyder det fra sportslig ansvarlig i EH Aalborg, Andreas Larsen.

Mette Brandt kom til klubben efter Randers HK’s konkurs, og fra første dag har hun med hendes spilforståelse og frispilninger været en stor profil i EH Aalborg. Alene i denne sæson har hun fået titlen som Bambuni Kvindeligaens ukronede assistdronning, hvor hun i skrivende stund har leveret hele 164 målgivende afleveringer, hvilket er 34 assist mere end nummer 2 på listen.

“Jeg vil gerne sige tak til EH Aalborg for nogle rigtig gode og spændende sæsoner. Jeg har nydt tiden og det at spille håndbold i Aalborg, men nu er det for mig blevet tid til at prøve noget nyt. Nu glæder jeg mig til de sidste kampe og til at afslutte nogle gode år af,” siger Mette Brandt.

Fra EH Aalborg skal der lyde et enormt tak til Mette for hendes tid i den hvide trøje – samtidig ønsker vi hende al mulig held og lykke fremover!

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder