Efter kampen pegede cheftræner Tomas Axnér på manglende skarphed og energi som afgørende faktorer.
– Jeg er skuffet, for vi havde selvfølgelig allesammen håbet på noget andet. Vi havde chancerne, men generelt manglede vi den sidste power. Vi brænder, og vi lukker lidt for nemme mål ind, udtalte han efter kampen til migogesbjerg.
Esbjerg var samtidig udfordret af skader og måtte stort set benytte de samme tre bagspillere gennem hele kampen.
Nederlaget efterlader vestjyderne med otte point efter fem kampe. Lørdag venter Brest på hjemmebane, hvor Esbjerg skal forsøge at rejse sig og holde fast i kampen om gruppens førsteplads.





























