Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Fem hold kæmper om tre pladser: Få overblikket over sidste slutspilsrunde

Søndag aften kl. 18 fløjtes sidste runde i herrernes slutspil igang. Alle fire kampe spilles samtidig.

Ét hold har spillet sig i DM-semifinalerne. Fem hold kæmper om de resterende tre pladser. Det er et historisk tæt slutspil. Senere i dag skal det afgøres. 

I slutspilspulje 1 er Aalborg Håndbold sikker på at slutte som 1'er. Den anden semifinaleplads findes i en direkte duel mellem Ribe-Esbjerg HH og Mors-Thy Håndbold. Vinderen af opgøres booker den anden plads til DM-semifinalen. Hvis kampen skulle ende uafgjort, er det Ribe-Esbjerg, som går videre. Bjerringbro-Silkeborg møder Aalborg Håndbold, men midtjyderne kan ikke nå at avancere. 

I slutspilspulje 2 kæmper GOG, Skjern Håndbold og Fredericia om de to pladser til semifinalen. GOG og Frederica møder hinanden. Vinderen af det opgør, er klar til semifinalen. GOG vil også sikre sig en semifinaleplads ved et uafgjort resultat. Taber GOG, samtidig med at Skjern vinder over TMS, vil fynboerne være ude. 
Hvis Fredericia ikke slår GOG, må Skjern ikke få flere point mod TMS Ringsted, end Fredericia selv får mod GOG, hvis Fredericia skal spille sig i semifinalen. 

Skjern vil med en sejr over TMS Ringsted sikre sig en semifinaleplads. Skjern kan nøjes med uafgjort, hvis GOG slår Fredericia. 

TMS Ringsted kan ikke nå semifinalen. 

Hvis to hold ender á point, er det den bedstplacerede fra grundspillet, som går videre. 

Nedenfor kan du se de nuværende stillinger i slutspilspuljerne. 

Gruppe 1: 
- Aalborg Håndbold (11 point) 
- Ribe Esbjerg HH (5 point) 
- Mors-Thy Håndbold (4 point) 
- Bjerringbro Silkeborg (3 point) 

Gruppe 2: 
- GOG (7 point)
- Skjern Håndbold (6 point) 
- Fredericia HK (6 point) 
- TMS Ringsted (4 point)


 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER