Metz Handball har åbnet Champions League-sæsonen i suveræn stil med turneringens skarpeste angreb og maksimumpoint. Lørdag skal franskmændene dog ud i sæsonens hidtil sværeste test ude mod Györi Audi ETO KC.
Kampen er en gentagelse af den seneste Champions League-finale, og cheftræner Emmanuel Mayonnade understreger, at der er enormt meget på spil i det tidlige gruppespil:
“Kampen mod Györ er et nøgleopgør i vores jagt på top-to-placeringerne i gruppen. En direkte kvalifikation til kvartfinalerne er på spil! Det bliver også en helt særlig begivenhed med et stort gensyn mod en historisk modstander. Vi er fast besluttet på at levere den bedst mulige præstation. Målet er klart: Vi skal forblive stabile og intense i samtlige 60 minutter, så vi kan forlade banen uden fortrydelser,” siger Emmanuel Mayonnade til eurohandball.com.





























