Folket har talt: Her er årets talent i Kvindeligaen
I afstemningen på Facebook blev det til 63 % af stemmerne til Maarschalkerweerd, og flere læsere fremhævede hende som et unikum:
"Romee er et talent af en størrelse, man ikke ser hvert årti," skrev én, mens en anden konstaterede: "Helt sikkert Romee – hun er allerede en profil."
Mathilde Østergaard fra Aarhus Håndbold tog andenpladsen med 18 % af stemmerne, mens Clara Bang fra Skanderborg fulgte lige efter med 17 %. Begge leverede stærke sæsoner for deres klubber – især Østergaard imponerede mange læsere med sine præstationer i en svær sæson for Aarhus, mens Bang fik landsholdsdebut og fortsatte sin opadgående kurve.
Verona Rexhepi, også fra Skanderborg, fik 2 % af stemmerne. Den unge bagspiller har i en tidlig alder taget stort ansvar for et hold, der endnu engang sikrede sig overlevelse i landets bedste række. Med 134 mål i sæsonen viste hun, at hun allerede er en vigtig spiller – og at endnu mere formentlig venter i fremtiden.