Team Esbjerg-stregspilleren Rikke Iversen er ikke med i truppen, når kvindelandsholdet drager mod Rumænien for at spille EHF Euro Cup Final4. Selv da klubkammeraten Line Haugsted meldte afbud med en fingerskade, og landstræner Helle Thomsen efterudtog forstærkninger, blev der ikke ringet efter den rutinerede stregprofil.
Fravalget kommer dog ikke bag på hovedpersonen selv. Rikke Iversen har været i løbende dialog med landstræneren, og selvom hun må se kampene hjemmefra, er motivationen for at vende tilbage i den rød-hvide trøje intakt.
Iversen, der aktuelt står noteret for 99 landskampe og dermed er blot én optræden fra et flot jubilæum, understreger over for JydskeVestkysten, at hun fortsat kæmper for sin plads:
“Jeg har stadig rigtig god kommunikation med Helle Thomsen, og jeg gør alt, jeg kan, for at komme i betragtning til en udtagelse.”
Hvad mener stjerne selv? Eksperter og fans troede pladsen var hendes på landsholdet – men Helle Thomsen valgte hende fra
Rikke Iversen har tidligere slået fast, at hun føler sig 100 procent klar efter sin barsel og fortsat ønsker at spille sig tilbage i Helle Thomsens landsholdstrup.
Ekspert undrer sig over frasorteret forsvarskæmpe: Hun har niveauet og er en naturlig leder
TV 2 Sports Peter Bruun Jørgensen har tidligere undret sig over fravalget af Iversen og fremhævet hendes forsvarskvaliteter, rutine og lederskab.
Helle Thomsen bekræfter afbud fra profil
Line Haugsteds fingerskade betyder, at Team Esbjerg-profilen ikke kommer med til EHF Euro Cup Final4, hvilket fik Helle Thomsen til at supplere landsholdstruppen.




























