Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Forventer ikke point mod Team Esbjerg: Norsk stjerne ærlig om styrkeforholdet

Den norske stjerne Camilla Herrem erkender forud for søndagens Champions League-opgør i Blue Water Dokken, at Team Esbjerg sandsynligvis er for hård en opgave for Sola HK.

Når norske Sola HK på søndag gæster Blue Water Dokken til et skandinavisk opgør i EHF Champions League mod Team Esbjerg, er det med et særdeles realistisk syn på styrkeforholdet fra gæsternes største profil.

Den rutinerede norske fløjstjerne Camilla Herrem ser frem mod mødet med den danske storklub og flere af sine mangeårige landsholdskollegaer, men hun gør sig ingen illusioner om et nemt opgør i Danmark.

Over for eurohandball.com er Herrem bemærkelsesværdigt ærlig om chancerne mod Henny Reistad og resten af det stjernespækkede Esbjerg-mandskab:

“Jeg ser virkelig frem til at komme til Esbjerg og spille kampen, og så glæder jeg mig til at gense mange af de spillere, jeg har spillet sammen med på det norske landshold. Opgøret bliver formentlig en tand for hård en mundfuld for os til, at vi kan rejse derfra med point, men det bliver en fantastisk lærestreg for vores unge spillere, når vi skal forberede os på de kommende Champions League-kampe i løbet af efteråret,” siger Camilla Herrem til eurohandball.com.

Esbjerg lagde ud i turneringen med en storsejr på 33-24 over Dortmund, mens Sola måtte indkassere et 25-29-nederlag hjemme mod Brest i deres premiere.

Efter en sæson med store udfordringer får hun særlig hæder
Camilla Herrem blev efter sidste sæson kåret til Årets Profil i norsk håndbold efter en afstemning blandt spillerne – endnu et bevis på den status, Sola-stjernen tager med til Esbjerg.

Team Esbjerg fik drømmestart i Champions League – men Axnér var ikke helt tilfreds
Team Esbjerg åbnede Champions League med 33-24 ude mod Dortmund, men Tomas Axnér så stadig forbedringspunkter før den næste europæiske opgave hjemme mod Sola.

Ikast Handbold – Sola i tal
Sola har tidligere haft det svært på dansk grund i Champions League, hvor nordmændene i januar tabte 23-32 til Ikast og Camilla Herrem scorede tre gange.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder