Særligt når det gælder den mest interessante taktiske udvikling sammenlignet med sidste sæson, peger to af de tre eksperter på Jesper Jensens FTC-mandskab.
Den ungarske klub har under den danske træner fremstået som et mere afbalanceret og taktisk modent hold, der ikke i samme grad er afhængigt af enkelte stjernespillere. Det er vurderingen fra håndboldeksperterne Karin Weigelt og Chris O’Reilly, som begge fremhæver FTC i en analyse på håndboldmediet GoHandball.
“For mig er FTC virkelig interessant i denne sæson. Holdet virker mere afbalanceret og taktisk modent, og det ser ikke længere ud til at være afhængigt af én bestemt måde at vinde på,” udtaler Karin Weigler, der er tidligere professionel håndboldspiller og schweizisk landsholdsspiller.
Håndboldanalytiker og journalist, Chris O’Reilly, peger desuden også på FTC, hvorimod Györ-træner Per Johansson ikke peger på nogle hold.




























