LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Gidsel slog flere vilde rekorder under OL

Han har slået flere rekorder i denne sæson end der nærmest kan tælles på to hænder og De Olympiske Lege i Paris skulle selvfølgelig ikke være nogen undtagelse.

Mathias Gidsel fik sat kronen på værket, da de danske herrer overlegent besejrede tyskerne i OL-finalen og tog guldet med hjem. 

Han blev kåret til OL's MVP - og ikke uden grund, for Mathias Gidsel har været nærmest ustoppelig turneringen igennem. Og det var så den første rekord; for første gang nogensinde er en spiller blevet kåret til turneringens MVP til to Olympiader i træk.

Den næste rekord består i, at Mathias Gidsel kunne afslutte OL på toppen af topscorerlisten. 62 mål blev det til, hvilket er det største antal mål, scoret af én spiller, til et OL. Rekorden tilhørte før Mikkel Hansen, der “kun” scorede 61 mål til OL i Tokyo.

Mathias Gidsel scorede 11 mål i OL-finalen, hvilket også er ny rekord, og han har nu skrevet sig ind på den fornemme liste af spillere, der sammenlagt har scoret over 100 mål til De Olympiske Lege. Han er kun den 10. spiller nogensinde, der gør det., og det er så kun ved deltagelse i to Olympiader indtil videre.

Men for Mathias Gidsel er nok aldrig nok, for han er også den første spiller nogensinde, der bliver topscorer til både VM, EM og OL i træk. Og til sidst, så blev han valgt til All Star-holdet ved en stor international turnering for sjette gang i træk. Dét er der kun én spiller der har gjort før ham; den store kroatiske legende, Ivano Balic. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder