Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Gode nyheder – landsholdsstjerne med udpræget fighterenergi er tilbage i truppen!

Nikita van der Vliet er tilbage i Odense Håndbolds trup til Champions League-kampen mod Podravka. Den alsidige stregspiller har været ude med sygdom, men giver nu fynboerne flere muligheder igen.

Odense Håndbold får en vigtig spiller tilbage i truppen.

Nikita van der Vliet er med mod Podravka i Odenses anden Champions League-kamp i sæsonen og den første på hjemmebane.

Den hollandske stregspiller har været ude af de seneste kampe på grund af sygdom, og hendes fravær har været mærkbart. Det har betydet, at Romée Maarschalkerweerd reelt har været eneste regulære stregspiller, mens unge Emilie Clemmensen har været alternativet, selv om hun først og fremmest er bagspiller.

Med van der Vliet tilbage får Odense flere strenge at spille på.

Hun giver bredde på stregen, men mindst lige så vigtigt giver hun Jakob Vestergaard flere muligheder i forsvaret. Van der Vliet kan dække de fire midterste positioner og også stå højt i banen, hvilket gør hende til en værdifuld brik i en trup, hvor flere centrale spillere mangler.

Maren Aardahl er gravid, Xenia Smits har lige født, Andrea Aagot er også gravid, og Althea Reinhardt er fortsat skadet. Derfor betyder hver eneste tilbagevendende profil noget for Odense.

Van der Vliet giver også noget andet end Maarschalkerweerd i stregspillet.

Hvor Maarschalkerweerd kommer med sin fysik og tyngde, har van der Vliet en anden bevægelighed og timing omkring stregen. Det kan give Odense flere løsninger i angrebsspillet og gøre holdet mindre forudsigeligt.

Samtidig virker van der Vliet til at have stor betydning for gruppen.

Hun spiller med fight, energi og udstråling, og den type spiller kan være med til at samle et hold, særligt i en periode hvor Odense både skal finde relationer og håndtere fravær i truppen.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder