GOG har sikret sig kontinuitet i defensiven. Den fynske klub er blevet enig med Lasse Balstad om en kontraktforlængelse, der holder den norske forsvarsspiller i klubben frem til sommeren 2028.
Den 32-årige nordmand kom til GOG fra Fredericia før sæsonen 2025/2026 og har siden etableret sig som en vigtig del af defensiven.
Præstationerne har samtidig ført Balstad tilbage på det norske landshold. Norges nye landstræner, Magnus Andersson, har udtaget GOG-spilleren til sin første trup.
For Balstad handler beslutningen om at fortsætte på Sydfyn både om de sportslige muligheder og livet uden for banen.
“Jeg er meget glad for forlængelsen, fordi jeg er et godt sted sportsligt, som matcher mine ambitioner, men lige så vigtigt fordi jeg trives udenfor banen også med menneskene og som en del af GOG-familien. Både jeg og familien har det utrolig godt på Sydfyn og glæder os over at fortsætte eventyret i GOG og på Fyn.”
GOG har lukket næstfærrest mål ind i ligaens første 12 kampe, og klubben har nu sikret sig en af de centrale defensive brikker på en flerårig aftale.
Endnu en GOG-spiller udtaget til landsholdet – ekspert mener det var på tide!
Lasse Balstad er tilbage på Norges landshold efter halvandet års fravær, og en norsk ekspert havde længe efterlyst GOG-profilen i truppen.
Drev GOG til vanvid: – Vi taber hovedet, erkender Kevin Møller
GOG kom fire mål bagud og mistede koncentrationen mod Nordsjælland, før holdet fandt roen og kæmpede sig tilbage til sejren.
Stor hæder til GOGs rapfodede stortalent!
Óli Mittún blev belønnet af EHF efter endnu en europæisk præstation og fik plads blandt rundens bedste spillere i Champions League.





























