LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Györ-spiller siger nej til landsholdet – klubben reagerer med pressemeddelelse

Den ungarnske landstræners udtalelse skaber debat.

Den ungarske landsholdsspiller Fodor Csenge har takket nej til at deltage i den kommende samling med det ungarske kvindelandshold.

Ifølge landstræner Vladimir Golovin var venstrefløjen oprindeligt en del af truppen, men hun har efterfølgende trukket sig uden at oplyse en officiel grund,

"Jeg ved ikke hvorfor, men ingen er forpligtet til at spille for landsholdet, hvis de ikke ønsker det," udtaler landstræneren til det ungarnske medie Nemzetisport. 

Efter Golovins udtalelser har Fodors klub, Győri Audi ETO KC, følt behov for at udsende en pressemeddelelse. Klubben understreger heri, at de fuldt ud støtter deres spillere og respekterer deres beslutninger om landsholdsdeltagelse.

Vi støtter også fuldt ud deltagelse på landsholdene og er stolte over, at størstedelen af vores spillere er værdige til at repræsentere deres hjemland i de mest prestigefyldte håndboldturneringer.” 

"Samtidig vil vi gerne understrege, at spørgsmålet om landsholdsdeltagelse udelukkende er spillernes egen beslutning, som klubben ikke har nogen indflydelse på. Vi står bag vores spillere og anerkender deres valg," lyder det fra klubben, som ser sagen som afsluttet.

Fodor har leveret stærke præstationer for Győr denne sæson, men hendes fravær fra landsholdet har tilsyneladende skabt debat i det ungarnske håndboldmiljø.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder