Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Györ supplerer trænerstaben med serbisk landstræner

Efter fyringen af det danske trænerteam, har den ungarnske storklub nu styr på trænerkonstellationen for den resterende del af sæsonen

Győri Audi ETO KC udvider det professionelle team med endnu en træner. Per Johansson suppleres af sloveneren Uros Bregar, der i øjeblikket også er landstræner for det serbiske landshold.

Men fordi, at der ikke vil være noget på landsholdsprogrammet indtil sæsonens afslutning, vil træneren nu kunne fokusere fuldt ud på sine opgaver i Győr. 

"Der er masser af opgaver, hvor internationale standarder kræver assistance fra en anden træner. Per Johansson har udført de indledende opgaver, men i landsholdspausen brugte vi tiden på at finde den rette støtte til vores hovedtræner. Jeg tror, at de to vil være i stand til at forberede holdet til kvartfinalerne i Champions League og resten af sæsonen tilstrækkeligt. En erfaren ekspert, Uros Bregar, slutter sig til os," udtaler administrerende direktør Endrődi Péter i en pressemeddelse.

"Jeg er glad for, at Uros slutter sig til os. Vi kender hinanden godt, og vores synspunkter på håndbold ligner hinanden. Vi har diskuteret opgaverne på flere møder i den seneste tid, og fra i morgen vil vi fortsætte arbejdet sammen i Győr," sagde hovedtræner Per Johansson.

"Jeg kender klubben godt; jeg har spillet mod Győri Audi ETO KC adskillige gange. Det er en af Europas bedste klubber, og det er en ære at arbejde her. Jeg er klar over den nuværende situation, og som hjælpetræner til Per Johansson vil jeg gøre alt for at sikre en succesfuld afslutning på sæsonen," udtalte Uros Bregar.

Den slovenske træner har desuden været cheftræner for Krim Ljubljana fra 2016 til 2021. Derudover har han erfaring fra den ungarske liga; i sæsonen 2015/16 var han i Vác, mens han mellem 2021 og 2023 var cheftræner for Siófok KC. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER