Der var ikke meget, der adskilte Győri Audi ETO KC og FTC-Toyota Kovács, da de to ungarske storklubber tørnede sammen lørdag. Efter 60 minutters håndbold på højt niveau måtte begge hold acceptere et enkelt point efter en dramatisk afslutning på 30-30
Győr fik ellers en vanskelig start på opgøret. FTC bragte sig foran med 7-3, og gæsterne skulle bruge tid på at finde fodfæste. Kort før pausen fik Győr dog vendt momentum med tre hurtige scoringer, så holdene kunne gå til pause helt lige
Efter sidebyttet kom gæsterne bedre med og fik flere gange skabt afstand til hjemmeholdet. Men FTC nægtede at give slip, og i de sidste minutter var begge mandskaber tæt på at sikre sig sejren
Györ-træner Per Johansson var efterfølgende særligt begejstret for det niveau, de to hold havde vist. Han fremhævede både intensiteten, atmosfæren og kampens mange dramatiske situationer.
“Jeg synes, det er fantastisk, at kvindehåndbold kan byde på kampe som denne med så stor stemning, så højt et niveau og så mange dramatiske øjeblikke. Jeg synes, det var en af vores bedste kampe, siden jeg kom til Győr”, sagde Per Johansson på det efterfølgende pressemøde
Dermed blev det 30-30 i det 121. indbyrdes opgør mellem de to grønklædte rivaler.




























