Hans Lindberg spiller til dagligt i tyske Füchse Berlin, hvor han har kontrakt indtil 2019. Den rutinerede højre fløj er blevet 36 år og kan kalde sig far, men det får ikke Hans Lindberg til at skrue ned på håndbolden. Han fortæller i et interview til tv2sporten, at han ser sig selv fortsætte på landsholdet på trods af, at han er blevet en rutineret herre.
Hans Lindberg udtaler til tv2sporten om at stoppe på landsholdet:
“Det er slet ikke et tema for mig lige nu… Det er noget, vi har snakket om, og det er ikke et tema. Det kan selvfølgelig hurtigt skifte, men jeg har ikke haft det inde i hovedet, at jeg skal lave et landsholdsstop på grund af familie. Jeg synes, det er sjovt at være med. Nikolaj og jeg tog en snak om, om jeg kunne se mig selv være med, var det et klart ”ja”.”
Flere store danske udlandsprofiler er vendt tilbage til Damark i de senere år, men det er ikke sikkert, at det kommer til at ske for Hans Lindberg. Han har spillet i Tyskland siden 2007, og han udtaler til tv2sporten, at han også kan se sig selv bo i Tyskland, når engang håndboldkarrieren er slut.
Hans Lindberg slår fast, at han får et energiboost hver gang han har været med landsholdet, og et landsholdsstop er således ikke aktuelt for ham i øjeblikket.





























