LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Haugsted irriteret: Rumænsk stregspiller udnyttede uopmærksomme dommere

Danskerne havde store vanskeligheder ved Lorena Ostase som har spillet en god turnering - og Line Haugsted mener bestemt også, at det var ved brug af tricks udenfor håndboldreglerne, der gjorde hendes betingelser blev så gode.

Lorena Ostase på den rumænske streg voldte det danske forsvar store problemer, især i første halvleg. Og den danske forsvarsgeneral, Line Haugsted, var efter kampen træt af den måde, Ostase brugte feltet til at komme udenom de danske forsvarsspillere på.

Haugsted forklarer, at Ostase hele tiden udnyttede feltet til at skaffe sig plads: "Hun bruger feltet konsekvent, og så bliver man irriteret. Det er træls, når man gør dommerne opmærksomme på, at hun gør det stort set hver gang tre-fire sekunder inden, hun modtager bolden, og de så stadig ikke dømmer på det," siger hun til TV 2 Sport.

Den danske stregkamp var derfor alt andet end simpel, og Haugsted lagde ikke skjul på, at netop den detalje sled ekstra på det danske forsvar i en kamp, hvor tempoet i forvejen var højt.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder