Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

HC Odense indgår kontrakt med nyt talent‏

Pressemeddelelse:

Fokus på talentudvikling betaler sig

HC Odense har skrevet kontrakt med det 18-årige stortalent Ditte Bach Andersen, gældende for den nye sæson 2015-2016.

Der er fokus på talentudvikling i HC Odense og med indgåelsen af denne kontrakt synliggøres det, at med en fokuseret indsats, er det muligt at gå fra talentniveau til liganiveau.

Ditte Bach Andersen har i de sidste 3 år været en fast del af HCO Talentcentret, hvoraf hun det seneste år har trænet sammen med ligaholdet en gang om ugen.

”Jeg er meget glad for aftalen. Ditte er jo ét af de helt store talenter fra egne rækker og netop et bevis på, at dette håndboldprojekt vi har gang i med Talentcentret, giver mening at investere ressourcer i. Det er en rigtig god historie, som vi glæder os meget til at følge og videreudvikle,” udtaler direktør for HC Odense, Arne Buch.

Selv er Ditte meget ydmyg omkring kontraktindgåelsen, men der er ingen tvivl om, at hun er en pige med ben i næsen, der sætter mål og opfylder dem. ”Jeg glæder mig rigtig meget til de høje krav, der bliver stillet og ikke mindst til konkurrencen og niveauet i ligaen. Jeg håber, at udvikle mig meget og målet er uden tvivl at fortsætte i dameligaen. At underskrive denne kontrakt er helt klart en drøm, der er gået i opfyldelse,” melder en glad Ditte efter sidste underskrift er sat.

Fakta:

Navn: Ditte Bach Andersen

Alder: 060696 – 18 år

Position: Højre fløj – venstrehåndet

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder