Det danske kvindelandshold har været samlet siden mandag under ledelse af landstræner Helle Thomsen, og nu spidser forberedelserne til forud for weekendens kampe.
Forud for testturneringen Golden League har landstrænerteamet truffet deres valg om kamptruppen.
Ifølge oplysninger fra TV 2 SPORT kommer fløjspiller Emilie Ytting, bagspiller Sarah Paulsen og målvogter Amalie Milling ikke i aktion, når Danmark møder Norge og Tyskland. DanskHåndbold oplyser til mediet, at trioen forlader landsholdslejren og rejser hjem efter dagens træning i Odense.
Dermed tæller kamptruppen til weekendens opgør 18 spillere.
Fravalget af de tre spillere betyder samtidig en positiv melding om to centrale profiler: Både Elma Halilcevic og Mie Højlund forventes spilleklar til kampene, efter at de to Odense Håndbold-spillere ellers mødte ind i samlingen med rygproblemer.





























