Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Historisk tæt afstemning: Her er Årets Kvindelige Spiller i 1. Division

Nanna Vinther har som første års senior leveret en gennembrudssæson og kan lade sig hylde som Årets Kvindelige 1. Divisionsspiller 2025/2026.

Nanna blev hædret på hjemmebane før Holstebro Håndbolds sidste hjemmekamp i Gråkjær Arena, hvor spillerrådgiver i Spillerforeningen Håndbold, Kaare Ravn Larsen, overrakte pokal samt gave fra About Vintage til en overrasket og glad Nanna Vinther. Det skriver Spillerforeningen Håndbold i en pressemeddelse.

Det blev en historisk tæt afstemning, som afspejler det høje niveau i kvindernes 1. division. Ikke desto mindre har Nanna været en afgørende profil for oprykkerne fra Holstebro Håndbold, hvor hun med 101 mål i sæsonen har været holdets topscorer. Den blot 20-årige bagspillers præstationer har spillet en central rolle i klubbens stærke sæson.

Nanna udmærker sig med sin målfarlighed på gennembrud og i kontrafasen, men det er særligt hendes skud styrke fra distancen, der springer i øjnene. Samtidig bidrager hun markant i den anden ende af banen, hvor hendes fysik og spilforståelse gør hende til en dygtig og forudseende forsvarsspiller.

Meget peger på, at hun bliver et spændende navn at følge i dansk håndbold de kommende sæsoner.

I en meget jævnbyrdig afstemning faldt valget fra spillerne på Nanna Vinther.

Stemmefordeling for Årets Kvindelige 1. Divisionsspiller 2025/2026:

Nanna Vinther, Holstebro Håndbold, 12% af stemmerne

Nikoline Holden, SIK, 11% af stemmerne

Iben Lynnerup, AGF, 11% af stemmerne

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder