GOG har bragt sig i en gunstig position i EHF Champions League efter onsdagens 37-32-sejr på udebane mod IFK Kristianstad.
Det nye turneringsformat betyder, at grupperne består af fire hold, hvor kun de to bedste går videre. Portugisiske Sporting er udråbt som favorit til førstepladsen, mens kampen om den anden billet tegner til at stå mellem GOG og Pick Szeged.
Fynboerne har allerede besejret den ungarske storklub med 36-34 på hjemmebane. GOG-profil Hjalte Lykke ser derfor frem mod det kommende opgør i Ungarn med stor tro på mulighederne.
“Rigtig godt, vi fik et fint udgangspunkt mod Pick Szeged på hjemmebane og vinder med to der. Vi ved fra sidste sæson, hvor svær en udebane Pick Szeged er, og vi tror, at det er dem, vi skal dyste imod. Selvfølgelig håber vi, at vi kan slå Sporting hjemme – det har vi stor tiltro til, men hvis det ikke skulle ske, så ved vi, at skæbnekampen bliver mellem Pick Szeged og os. Den går vi ind til med stor selvtillid, når vi kommer til at møde dem, så vi står rigtig godt, og jeg håber helt sikkert på en top-2,” siger Hjalte Lykke til Viaplay.
GOG-træner spår Oli Mittun en fremtid blandt de allerbedste
Oli Mittun leverede ti mål og fem assists mod Pick Szeged, hvorefter Kasper Christensen satte særdeles store ord på den 21-årige færings potentiale.
GOG-profil i ekstase: Surrealistisk at køre Aalborg midt over
Efter fem nederlag til Aalborg i sidste sæson fik Hjalte Lykke endelig sin forløsning, da GOG knuste de forsvarende mestre med 39-27.
GOG besejrer Pick Szeged 36-34 i Champions League-brag
Óli Mittún og Manuel Zehnder scorede ti mål hver, da GOG sikrede de vigtige to point mod holdet, der nu ligner den direkte rival.




























