HØJ Elite har sikret sig en markant forstærkning til fremtiden med tilgangen af Magnus Boysen fra GOG.
Den 19-årige playmaker skifter til den sjællandske klub fra sommeren 2027 på en treårig kontrakt.
Boysen har fået sin håndboldopdragelse i Roskilde Håndbold og på Oure, inden turen gik til GOG. Hos HØJ ser sportschef Hans Lindberg et stort udviklingspotentiale i den unge bagspiller:
“Vi er rigtig glade for, at vi får Magnus på holdet. Han er en spændende ung playmaker, der besidder mange af de kvaliteter, vi kigger efter. Han har især en god fart i sit spil og kommer med offensive kompetencer, der giver os nogle interessante muligheder i vores angrebsspil. Vi ser et stort potentiale i Magnus, og med en treårig aftale får vi mulighed for at arbejde langsigtet med hans udvikling og hjælpe ham med at tage de næste skridt i hans karriere,” siger Hans Lindberg.
Magnus Boysen vender dermed tilbage til Sjælland og bliver en del af HØJs ambitiøse projekt.
Playmakeren har allerede markeret sig internationalt. I 2025 var han med til at føre GOGs U18-hold til sejr i EHF Youth Club Trophy, hvor han scorede ni mål i finalen og blev kåret som MVP. Han har desuden repræsenteret Danmark ved U19-VM i Egypten.
HØJ præsenterer kæmpe navn – sportschef Hans Lindberg melder ud: Han var et ønskescenarie
Hans Lindberg fik tidligere opfyldt et stort ønske, da HØJ hentede en profil med 184 norske landskampe ind som en del af klubbens sportslige stab.
Jannick Green stortrives i HØJ: Glæder sig til at gå på arbejde
Efter mange år i udenlandsk topklasse har Jannick Green fundet ny energi i HØJs oprykningsprojekt og fortæller om hverdagen i 1. division.
GOG i ren magtdemonstration: Træner hylder ung målvogter
GOG knuste Kristianstad 39-30 i Champions League, hvor Manuel Zehnder scorede 11 gange, mens Kasper Christensen fremhævede en ung målmands præstation.





























