Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Hold øje med disse 10 herrespillere til OL

IHF Media har udvalgt 10 spillere, hvis præstationer kan gøre den helt store forskel for deres hold.

Hvert fjerde år kvalificerer 12 hold sig til de Olympiske Lege, hvor de går efter en medalje på den største af de største scener. I år er ingen undtagelse og stort set samtlige 12 hold er i spil til medaljerne.

IHF Media har udvalgt 10 spillere, hvis præstationer kan gøre den helt store forskel for deres hold. Spillerne er oplistet i vilkårlig rækkefølge og der er kun én spiller per landshold:

Nikola Karabatić (Frankrig)

  • Tre gange olympisk mester og 17 medaljer ved store internationale turneringer
  • 1200+ mål i 356 landskampe
  • Den 40-årige franskmand slutter sin karriere af med OL i Paris, hvor han også bliver den første spiller nogensinde, der har deltaget i 6 udgaver af OL
  • Han kan blive den første spiller nogensinde, der vinder fire olympiske titler

Jim Gottfridsson (Sverige) 

  • 31 år og næstmest erfaring på det svenske landshold, efter Andreas Palicka
  • 495 mål i 155 landskampe
  • All Star playmaker ved VM 2021, samt MVP ved både EM 2018 og EM 2022
  • Han har spilforståelse på allerhøjeste plan og kan nu hjælpe Sverige på vej mod deres første OL-titel nogensinde

Juri Knorr (Tyskland) 

  • Én af tyskernes allerstørste stjerner og selvom han bare er 24 år, så er han holdets helt store leder
  • På All Star-holdet til VM 2023, som bedste unge spiller og året efter, til EM 2024 kom han på All Star-holdet som bedste playmaker
  • Laver mange mål og mange assists

Sander Sagosen (Norge) 

  • Kun 100 mål fra at blive alle tiders topscorer for Norge - på trods af sine kun 28 år
  • Scorer i gennemsnit 4,99 mål pr. kamp
  • På All Star-holdet til VM 2019
  • Har været ude med en skade i akillessenen, men er nu tilbage på fuldt blus

Diego Simonet (Argentina) 

  • Er 34 år og den mest erfarne spiller på det argentinske hold, hvor han har spillet over 100 landskampe
  • Har vundet Champions League med Montpellier HB, hvor han også er blevet kåret til MVP
  • Har været knæskadet, så han gik glip af OL i Rio 2016, hvor han ellers var på toppen af sin karriere

Mikkel Hansen (Danmark) 

  • Tre gange MVP til VM 2013, 2019 og 2021, samt MVP til OL i Rio 2016
  • Tre gange verdens bedste håndboldspiller i 2011, 2015 og 2018
  • 11 medaljer i store internationale turneringer og 1350 mål for det danske landshold
  • Alle tiders topscorer til OL med 165 mål
  • Afslutter karrieren efter OL i Paris - den by, hvor han har brugt mest tid på at spille håndbold
  • Erfaring, mange mål og måske den bedste assistspiller i verden

Yahia Omar (Egypten) 

  • På All Star-holdet til OL i Tokyo 2020
  • Har efterfølgende været igennem et hårdt skadesforløb, men er nu tilbage på fuldt blus
  • Den 26-årige egypter har blandt andet spillet store kampe for Veszprém HC og har solid erfaring derfra

Gonzalo Perez de Vargas (Spanien) 

  • Yderst erfaren keeper, der deltager i sit andet OL i år
  • Har stået fantastisk for Spanien i den sidste tid og vil være absolut meget vigtig i Spaniens jagt på igen at stå på podiet

Domagoj Duvnjak (Kroatien) 

  • Det er formentlig den erfarne kroats fjerde og sidste OL
  • Topscorer og den spiller med flest landskampe i OL-øjemed for Kroatien
  • Han har mistet fart, man hans spilforståelse er fantastisk - både offensivt og defensivt
  • Kroatiens leder med en attitude der siger, at han aldrig lægger sig ned

Shuichi Yoshida (Japan) 

  • Debuterede til OL i Tokyo 2020, som kun 20-årig
  • Spiller nu i europæisk håndbold, hvor han har skrevet under med franske HBC Nantes til den kommende sæson
     

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER