Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Hollandsk landstræner om Polman-fravalg: "Jeg lover aldrig nogen en plads på landsholdet"

Holland fik sin revanche fra OL, da de torsdag aften besejrede det danske kvindelandshold i den første Golden League-kamp. Det var både en dansk og en hollandsk trup uden flere store profiler, hvor særligt fraværet af Estavana Polman i den hollandske trup, larmer lidt.

Den nye hollandske landstræner, Henrik Signell, udtog i sidste uge den trup, der skulle spille med til Golden League og det var en trup uden Hollands største profil, Estavana Polman. Se truppen her.

Estavana Polman har ellers vist storform efter sin tilbagevenden fra en langvarig skade, men det viser sig, at forklaringen på hendes fravær til Golden League ligger i Henrik Signells ambitioner for et fremtidigt hollandsk landshold:

“Den vigtigste årsag er, at jeg denne gang ønskede at se andre spillere på hendes position. Jeg skal tænke både kort- og langsigtet. På nogle positioner er det tydeligere, hvem der skal spille. På andre positioner vil jeg også se andre i aktion. Jeg har nu truffet denne beslutning, og jeg ved endnu ikke, hvordan det vil se ud næste gang,” fortalte landstræneren til Sportnieuws.nl efter gårsdagens kamp mod Danmark. 

Signell påpeger, at han selv bragte Estavana Polman nyheden, og at det er mere end forventeligt, at Polman trækker den orange spillertrøje over hovedet, når der spilles VM til december:

"Jeg fortalte hende, at hun denne gang ikke vil blive udtaget, men gjorde det klart, at det kun er denne gang. Jeg lover aldrig nogen en plads på landsholdet,” sagde han til Sportnieuws.nl.

Udover 32-årige Estavana Polman har Holland også Lois Abbingh på 32 og Angela Malestein på 31 år. De resterende spillere er yngre, og det er noget Lois Abbingh også har forholdt sig til:

"Det er logisk, at en generation til sidst falder fra. Vi er bestemt ikke de yngste længere. Til sidst handler det om, hvem der er bedst i form – de er dem, der spiller. Det er lige meget, hvor gammel man er," sagde Abbingh efter kampen. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER