Holstebro-profilen Ilda Kepic venter sit første barn. Den 30-årige montenegrinske landsholdsspiller fortæller, at hun og kæresten Rasmus har ønsket sig børn længe, men at karrieren altid kom først. Derfor har overvejelserne om timingen fyldt en del,
“Hvis jeg nu var en etableret spiller med et stort navn og en lang kontrakt, kunne jeg lidt roligere tage et år ud. Men sådan er min verden ikke, så jeg har udskudt det med at få børn, fordi at hvis jeg fik ét, ville jeg ikke vide, hvad der ventede på den anden side,” siger Ilda Kepic til Dagbladet Holstebro-Struer.
Kontrakten med Holstebro udløber efter sæsonen, så sportslig usikkerhed følger med, men glæden fylder dog mest,
“Det er jo en kæmpestor ting at blive mor – ja, nok det største i livet,” tilføjer Ilda Kepic.




























